Horsens smider føring og snubler mod Esbjerg Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Horsens smider føring og snubler mod Esbjerg

Esbjerg fB skød forårssæsonen i gang med tre point hjemme på Blue Water Arena

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Esbjerg fB sikrede sig lørdag eftermiddag tre vigtige point til topstriden i Betinia Ligaen.

Det skete, da holdet hjemme på Blue Water Arena fik besøg af AC Horsens.

Den Gule Fare kom ellers bedst fra land, men da tiden rindede ud, stod hjemmeholdet som sejrsherre.

Esbjerg vandt med 2-1.

Gæsterne fra Østjylland tog føringen efter 17 minutter spil, og målet blev skabt helt nede fra bagerste kæde. Matej Delac sendte en lang bold op til Batigi, der løb dybt og på flot vis sparkede Horsens på 0-1.

Kort inde i anden halvleg kunne Horsens dog ikke længere holde hjemmeholdet fra fadet. Lucas From udlignede til 1-1, men Esbjerg var ikke færdige.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

For bare ni minutter senere tog Esbjerg føringen på mål af Mikail Maden. Esbjerg kom på 2-1, og det endte også med at blive kampens slutresultat.

Med sejren ligger Esbjerg nummer fire i landets næstbedste række med AC Horsens bag sig på femtepladsen.

AC Horsens har satset stort: Nu skal vi få det omsat

Mest læste

Notifications

Notifikationer