Eksklusivt: Brøndby og FCK er TV’s darlings Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Eksklusivt: Brøndby og FCK er TV’s darlings

Det hjælper FC København og Brøndby IF og deres indtægter, at de ofte er foretrukket på tv.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De seneste måneder har på ingen måde været, som FC København og Brøndby IF havde håbet.

FCK har i de seneste fem kampe kun det ene point, man fik mod OB i søndags, mens Brøndby ikke er meget bedre med to point på seks kampe.

Derfor er Brøndby sat af i mesterskabskampen, mens FCK er nummer syv og skal slå Randers for at være sikker på at komme i Top 6.

Det koster FC København og Brøndby IF på indtægterne fra placeringspuljen i tv-aftalen i Superligaen.

Til gengæld tjener FCK og Brøndby godt på at være populære på tv.

I den seneste hele sæson 2024/25 var FCK og Brøndby de klubber, der fik flest penge fra den såkaldte tv-pulje, der afgøres af, hvor højt og lavt, et holds kampe er som valg på tv.

Brøndby og FCK er ofte førstevalg for Viaplay eller TV2, og i sidste sæson gav det Brøndby flest penge fra tv-puljen med knapt 19 millioner kroner i indtægter.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCK fik 17,6, mens FCM fik 15,1 og AGF 13,9 millioner kroner.

I bunden af rækken blev Viborg og Sønderjyske ramt af, at de var i relativ sikkerhed i nedrykningsslutspillet i foråret 2025 og endte med at få mindst fra tv-puljen.

Læs også her, hvor meget der er på spil i tv-penge alt efter, hvor Superliga-klubberne ligger i tabellen efter søndagens sidste runde i grundspillet.

Eksklusivt: Så meget får de 12 Superliga-klubber i tv-penge

Mest læste

Notifications

Notifikationer