Damsgaard-show i vanvidskamp Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Damsgaard-show i vanvidskamp

Det lignede en stensikker sejr for Brentford, men Burnley leverede et vanvittigt comeback. Damsgaard viste dog klassen til sidst.

Mikkel Damsgaard og Kevin Schade
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 28
| Turf Moor | 28 feb 2026-16.00
Burnley
u t t v u
3 : 4
0.97
xG
1.94
Slut
Brentford
t v v u t
M. Kayode
45'+3'
J. Anthony
47'
Z. Flemming
60'
M. Damsgaard
9'
Thiago
25'
K. Schade
34'
M. Damsgaard
90'+3'

Mikkel Damsgaard var i hopla, da Brentford gæstede Burnley i Premier League. Desværre for danskeren faldt udeholdet sammen i anden halvleg. Men så tog han sagen i egen hånd.

Efter blot ni minutter bragte Damsgaard Brentford i front med et sjældent mål med hovedet.

Efter 25 minutters spil leverede danskeren igen, da han med en perfekt vægtet dybdepasning fandt Igor Thiago, der med vanlig sikkerhed leverede foran kassen og gjorde det til 0-2.

Cirka ti minutter senere blev det også 0-3 på mål af Kevin Schade.

Så skulle man tro, at den kamp var lukket, men i første halvlegs tillægstid fik Burnley en livline, da Brentfords Michael Kayode scorede selvmål.

Blot to minutter inde i anden halvleg gav Jaidon Anthony yderligere håb til hjemmepublikummet, da han reducerede til 2-3.

Og efter en times spil var comebacket komplet, da Zian Flemming sendte bolden i kassen.

Selvsamme Flemming sendte med ti minutter tilbage bolden i kassen, hvilket naturligvis fik stadion til at eksplodere i jubel. Desværre for hjemmepublikummet resulterede et langt VAR-tjek i en offsidekendelse. Derved stadig 3-3.

I stedet blev dukkede Mikkel Damsgaard op for enden af et indlæg, hvor han smukt tæmmede kuglen og sendte den i nettet. Brentford i front i dommerens tillægstid.

Det lignede altså en Brentford-sejr, men i dommerens ottende tillægsminut dukkede den 36-årige veteran Ashley Barnes op, der var blevet indskiftet tidligere i tillægstiden.

Skarpretteren hamrede bolden i kassen til 4-4 og så brød jublen løs på Turf Moor, hvor hjemmeholdet så ud til at have sikret sig et point i de allersidste sekunder i kampen. Desværre for Burnley blev et langt VAR-tjek igen deres fjende, da Ashley Barnes havde haft hånd på bolden.

Derved kunne Brentford rejse hjem med en 3-4-sejr og tre point. De ligger nummer syv i Premier League. Burnley er fortsat nummer 19.

Mathias Jensen spillede også fuld tid for Brentford.

Se highlights her:

Mikkel Damsgaard og Kevin Schade
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der er kommet en række store regelændringer forud for VM.

Slut med lange indkast? Mange nye regler til VM

Mest læste

Notifications

Notifikationer