AC Horsens har satset stort: Nu skal vi få det omsat Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AC Horsens har satset stort: Nu skal vi få det omsat

AC Horsens og David Nielsen indleder lørdag forårssæsonen i Betinia Liga, og holdets potentiale skal forløses, siger cheftræneren til Horsens Folkeblad.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AC Horsens har investeret stort i jagten på oprykning til Superligaen.

Den østjyske klub vil tilbage i det fineste selskab, og manden, der skal sørge for det, er David Nielsen, der overtog roret i klubben fra Martin Retov for snart præcis et år siden.

Men selvom klubben har oprustet med store navne og opererer med et kæmpe budget sammenlignet med mange af konkurrenterne, befinder Den Gule Fare sig aktuelt på fjerdepladsen i landets næstbedste række.

De gulblusede har dog ikke langt op til Lyngby i toppen, og cheftræneren mener, at Horsens har noget at bevise i foråret, fortæller han til Horsens Folkeblad.

- Det er sket meget i løbet af det seneste år. Vi har solgt spillere og skiftet meget ud på holdet, og udviklet spillere som Christ Tape og Abdul Moro.

- Uden for banen er der også sket mange ting i forsøget på at give os de bedste betingelser, men vi har manglet at få det omsat for alvor, og det skal vi vise, at vi er i stand til det her forår, siger David Nielsen til Horsens Folkeblad.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mandskabet åbner forårssæsonen lørdag klokken 13:00, hvor holdet gæster Esbjerg fB.

Campo optog tilbage i september en podcast med Sebastian Hausner og Patrick Olsen, og de to Horsens-profiler sagde dengang, at de forventede, at denne sæson ville byde på oprykning til Superligaen.

Du kan finde den podcast her:

Mest læste

Notifications

Notifikationer