Aarhus Fremad banker Middelfart i forårspremiere Foto: Vildmedfoto.dk

Aarhus Fremad banker Middelfart i forårspremiere

Aarhus Fremad kom tilbage på sejrsporet med en 4-1-sejr over bundholdet Middelfart.

Et billede af Aarhus Fremad-fans
Foto: Vildmedfoto.dk
| 28 feb 2026-14.00
Aarhus Fremad
t u t u u
4 : 1
Slut
Middelfart
t t t u v
Marcus Kirchheiner
11'
K. Andersen
62'
L. Riisgaard
75'
L. Riisgaard
87'
M. Boesen
86'

Efter en ellers flot start på sæsonen, blev slutningen på efteråret en smule mere vanskeligt for Aarhus Fremad.

Ikke en eneste sejr blev det til i de sidste otte kampe før vinterpausen, og dermed var det et Fremad-hold, der skulle tilbage på sejrssporet i lørdagens forårspremiere imod rækkens bundskraber fra Middelfart.

Og tilbage på sporet kom de. Aarhus Fremad bankede nemlig Middelfart med 4-1.

Du kan se highlights fra opgøret øverst i artiklen.

Det var ellers en Aarhus Fremad-hold, som ikke var hjemme i deres vante rammer på Riisvangen.

I stedet har holdet midlertidig hjemmebane på AGF's midlertidige stadion, Ceres Park Vejlby.

Men det stak øjensynligt ikke nogen kæp i hjulet på det sort-og-gul-stribede hold.

Et billede af Aarhus Fremad-fans
Foto: Vildmedfoto.dk

Allerede i første halvleg kunne Magnus Kircheiner bringe Aarhus Fremad på 1-0.

Men det var i anden halvleg, at det for alvor gik stærkt for Fremad.

Først kunne Kasper Andersen bringe oprykkerne på 2-0 efter en times spil.

Og med et kvarter igen kunne nyindkøbet Lucas Riisgaard cementere sejren med en debutscoring til 3-0.

Kort før tid kom Middelfart faktisk på tavlen, da Malthe Boesen kunne reducere for gæsterne, men blot minuttet efter kunne Aarhus Fremad løbe ned og score igen.

Her var det igen Lucas Riisgaard, som kronede sin debut med scoring nummer to.

Dermed sluttede kampen 4-1.

Herunder kan du læse hvordan det gik i lørdagens anden Betinia Liga-opgør.

Horsens smider føring og snubler mod Esbjerg

Mest læste

Notifications

Notifikationer