Spilletid på førsteholdet – nu forlænger AGF med stortalent
AGF skriver lang kontrakt med stortalentet Tómas Óli Kristjánsson.

Tómas Óli Kristjánsson har forlænget sin aftale med AGF til 2030.
Det sker et halvt år efter, at den islandske midtbanespiller blev rykket permanent op i førsteholdstruppen.
Han har siden spillet seks superligakampe under Jakob Poulsen, og der er en god grund til, at Superligaens førerhold har sat pen til papir i dag.
- Tommi har fortsat sin flotte udvikling siden han sidste år kom permanent op i førsteholdstruppen, og han byder hver dag ind til både træning og til kamp, hvor vi har set ham gøre en forskel og nu også er startet inde i Superligaen en enkelt gang, udtaler klubbens Fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

- Han er et flot eksempel på talentudviklingen i AGF og hans forlængelse er også et skulderklap til vores akademi og dets trænere og ledere, siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen, der også afslører at det islandske talent netop fredag fylder 18 år.
- Vi ønsker Tommi tillykke med forlængelsen og fødselsdagen i dag.
AGF møder søndag Vejle på udebane i Grundspillets sidste spillerunde.
Så sent som i går talte Campo med flere kollegaer om fødselaren. Læs mere herunder:

AGF












