Hvidovre hægter sig på toppen efter backopvisning
Hvidovre venstreback blev kampens helt store oplevelse.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
|
27 feb 2026-19.00
Hvidovre IF's drømme om anden oprykning til Superligaen på tre år lever i bedste velgående.
Fredag aften åbnede vestegnsklubben nemlig forårssæsonen med en sikker 1-3-sejr på udebane mod B.93 på Sundby Idrætspark, og det kunne de i høj grad takke en uvant målscorer for.
Det var nemlig Hvidovres venstreback, Nicolai Clausen, der to gange i første halvleg kom på tavlen, mens Casper Risbjerg sørgede for, at B.93 kun var nede med ét mål ved pausen.
Frederik Høgh gjorde det i anden halvleg til 1-3 for Hvidovre, der med sejren lægger sig i hælene på Hillerød på Betinia Ligaens andenplads, efter nordsjællænderne måtte nøjes med et enkelt point mod AaB i Aalborg.
B.93
Hvidovre IF












