Efter skade i truppen: FCN henter kontraktløs dansker

Efter skade i truppen: FCN henter kontraktløs dansker

FC Nordsjælland er blevet tvunget til at reagere efter en skade i førsteholdstruppen.

En gammel kending vender retur til FC Nordsjælland.

Farum-holdet meddeler fredag på sin hjemmeside, at Andreas Gülstorff vender hjem til klubben, som han forlod til fordel for norsk fodbold i starten af 2025.

Den 23-årige keeper er hentet retur til Farum, efter reservekeeperen Jakob Busk til torsdagens træning kom galt afsted og brækkede foden.

Busk forventes ude resten af sæsonen, og derfor har Nordsjælland været nødt til at reagere.

Gülstorff kommer til Nordsjælland på en fri transfer, efter han i januar stoppede i norske FK Jerv. Målmanden har skrevet under på en aftale frem til sommer, oplyser klubben.

Den unge målmand er et produkt af Nordsjællands akademi, og han er glad for at være tilbage i klubben, hvor den professionelle karriere startede.

- Det er dejligt at være tilbage i FC Nordsjælland igen. Det er jo trygge rammer med mennesker, jeg kender, og som ved, hvordan jeg er. Så det er nemt at falde til og være sig selv, så jeg kan have fuld fokus på at gøre mit bedste på banen.

Opret en bruger på Campo

- Jeg glæder mig til at komme ind i det stærke træningsmiljø igen, for jeg ved, at det vil gøre mig til en endnu bedre målmand. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, til hver eneste træning, og så må vi se, hvad der sker, siger Gülstorff til Nordsjællands hjemmeside.

Gülstorff nåede fem kampe på Nordsjællands førstehold, inden han forlod klubben.

I norske Jerv blev det til 25 kampe i sidste sæson.

Eksklusivt: Superliga-klubberne kæmper om tv-millioner

Mest læste

Notifications

Notifikationer