Efter brandvarm Norwich-start: Touré ude i længere periode Foto: Norwich City

Efter brandvarm Norwich-start: Touré ude i længere periode

Norwich City må klare sig uden Mohamed Touré det næste stykke tid.

Mohamed Toure præsenteres i Norwich City.
Foto: Norwich City

Mohamed Tourés drømmestart i Norwich City er blevet bremset af en skade.

Den australske landsholdsspiller udskiftede i januar Randers FC med det engelske Championship-hold, og her scorede han fem mål i løbet af sine første fem kampe i klubben.

Han må dog vente noget tid, før han igen kan komme på måltavlen, for Touré blev tidligere på ugen skadet i en kamp Sheffield Wednesday, og der venter nu den tidligere Randers-spiller en længere pause.

Norwich-cheftræner Philippe Clement bekræfter på fredagens pressemøde forud for lørdagens kamp mod Leicester, at Touré har pådraget sig en lyskeskade, skriver Norwich-mediet PinkUn.

Clement fortæller, at der venter 21-årige Touré en pause på fire til seks uger.

Mohamed Toure præsenteres i Norwich City.
Foto: Norwich City

Angriberen har indtil videre bidraget med fem mål og én assist i Norwich-trøjen.

Touré nåede at få 48 kampe i Randers-trøjen inden skiftet til den engelske klub.

Officielt: Norwich sælger Kvistgaarden-konkurrent

Mest læste

Notifications

Notifikationer