Sørensen-succes og historisk storsejr
Jesper Sørensen og Vancouver er videre, mens FC Cincinnati uddelte deciderede bøllebank.

Der er natten til torsdag dansk tid blevet spillet fodbold i Champions Cup, som er den amerikanske pendant til Champions League.
Kampene bød blandt andet på et opgør for den tidligere Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen, der fra det tekniske felt kunne se sit mandskab, Vancouver Whitecaps, besejre costaricanske Cartagines med 2-0 og dermed booke billet til ottendedelsfinalerne.
Målene blev scoret af Kenji Cabrera og Sebastian Berhalter i løbet af anden halvleg.
Ikke mindst var også FC Cincinnati i aktion - og her blev det for alvor interessant.
MLS-klubben smadrede nemlig Universidad O&M med intet mindre end 9-0.
Sejren er den største nogensinde af sin slags for FC Cincinnati, der sluttede kampen i overtal, men spillede 11 mod 11 i det første 80 minutter.
Undervejs i opgøret kom 17-årige Ademar Chávez på tavlen, da han gjorde det til 5-0 kort efter pausen. Han er dermed nu klubbens yngste målscorer nogensinde.
Med en 0-4-sejr på udebane i første opgør, har Cincinnati spillet sig videre i Champions Cup med samlet 13-0.
De to MLS-klubber, Vancouver Whitecaps og FC Cincinnati, er da også kommet fint fra land i den hjemlige MLS, hvor de begge åbnede med en sejr.
Jesper Sørensen
Vancouver Whitecaps












