Joe Hart forsvarer Schmeichel: Det her er personligt for mig
Kasper Schmeichels forgænger i Celtic har danskerens ryg.

Det stormer om Kasper Schmeichel i øjeblikket.
Den danske landsholdsmålmand er torsdag aften blevet sat af holdet til Celtics vigtige Europa League-opgør mod Stuttgart efter to mindre gode indgreb i det første opgør.
Selvom manager Martin O'Neill med den beslutning skubber yderligere til diskussionen om Kasper Schmeichel, så står Schmeichels Celtic-forgænger og gode ven, Joe Hart, klar til at støtte danskeren.
- Det her rumsterer helt ærligt, for det her er virkelig personligt for mig. Jeg gik på pension for ikke længere at skulle give den her slags interview, så jeg troede, at jeg bare kunne se på udefra og analysere målmandsposten
- Det her er en, som betyder meget for mig. Jeg kender positionen, jeg har selv været i positionen. Lige så god som min karriere ser ud nu, hvor jeg er stoppet, sådan var det ikke. Der var så mange øjeblikke, hvor jeg havde brug for, at manageren viste mig bare en lille smule tillid, fordi det ikke rigtigt fungerede, siger Joe Hart inden Celtics kamp til TNT Sports.

Kasper Schmeichels mindre gode periode i Celtic-målet kommer ovenpå en række dårlige sager i klubben, hvor først den mangeårige manager Brendan Rodgers tog sit gode tøj og gik, og efterfølgende blev afløseren - franske Wilfried Nancy - fyret efter bare otte kampe i spidsen for holdet med bare to sejre og seks nederlag til følge.
I stedet er 73-årige Martin O'Neill midlertidigt hentet ind for anden gang i sæsonen og for tredje gang i alt.
- Det er ikke rart, det der sker, og det er bare det, der sker i klubben. Punktum. Det vil Kasper ikke bekymre sig om. Jeg ved, at bag scenen vil kommunikationen have været god med en fantastisk manager som Martin O'Neill. I dag er det en mulighed for Vil (Viljami Sinisalo - Schmeichels afløser, red.), og søndag er en ny kamp, og til den kamp vil den bedste udgave af Kasper være en fantastisk mulighed, lyder det fra Joe Hart.
Celtic møder søndag de evige rivaler fra Rangers i det legendariske Old Firm-opgør.
Som noget helt specielt i den skotske liga i denne sæson er det dog ikke nogen af de to Glasgow-klubber, der fører den ligaen. Det er derimod Edinburgh-klubben Hearts, der lige nu fører an.

Celtic
Kasper Schmeichel












