Neestrup afviser problemer med Sune Smith Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Neestrup afviser problemer med Sune Smith

Jacob Neestrup og Sune Smith-Nielsen havde ganske vist deres uenigheder, men samarbejdet var godt, mener FCK-cheftræneren.

Jacob Neestrup under FCK's kamp mod FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sune Smith-Nielsen er ikke længere Jacob Neestrups sportsdirektør.

Efter 17 år i klubben blev førstnævnte nemlig mandag fyret.

Forud for fyringen har FC København kæmpet gevaldigt med resultaterne, og blandt andet hovedstadsklubbens trup har været genstand for kritik.

Samtidig er der blevet spekuleret ikke så lidt i forholdet mellem netop Jacob Neestrup og Sune Smith-Nielsen, der efter sigende ikke nødvendigvis var enige om alt.

Onsdag fastslår FCK-cheftræneren dog, at hans forhold til den nu forhenværende sportsdirektør bestemt ikke fejlede noget.

Det gør han over for Campo og den øvrige fremmødte presse ved FCK's træningspas på 10'eren.

Påvirkede det jeres samarbejde til sidst, at der var nogle ting i truppen, der ikke fungerede?

- Nej, det gjorde det ikke.

Så hvis folk tolker, at I gik mere på klingen af hinanden end tidligere, så er det forkert?

- Det her miljø, det er benhårdt. Det handler om at nå til tops. Jeg har haft uenigheder og skænderier, men et godt samarbejde med både Jesper Fredberg og Morten Jensen i Viborg.

- Jeg havde det, så væggene kunne vælte med 'PC', kan jeg love for, men vi har også haft et godt samarbejde, og jeg har haft det samme med Sune.

Jacob Neestrup under FCK's kamp mod FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Var det en hård dag i mandags?

- Ja, det har det været for os alle sammen. Det er der ingen tvivl om.

Føler du selv et ansvar for, at Sune ikke er her mere?

- Nej, ikke på den måde. Jeg føler et kæmpe ansvar for de resultater, som der har været i FC København. Jeg føler et stort ansvar for de præstationer, som vi ikke har kunnet sætte sammen i den seneste periode. Men hvis du vælger at blive cheftræner, assistenttræner, sportsdirektør, fysioterapeut i en klub som FC København, så sætter du dig også selv i en position, hvor sådan noget her kan ske, siger Jacob Neestrup.

FC København møder søndag Randers FC hjemme i Parken. En sejr vil sikre top seks, mens et enkelt point langt fra sikkert er nok.

Neestrup reagerer på Sune Smith-fyring

Mest læste

Notifications

Notifikationer