Hollywood-slutning? Wrexham snuser til Premier League Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Hollywood-slutning? Wrexham snuser til Premier League

Ryan Reynolds og Rob McElhenneys vilde projekt i Wrexham kan måske lykkes allerede i denne sæson.

Wrexham
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Da Hollywood-stjernerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney overtog Wrexham i 2020, lå klubben i National League - den femte bedste række i England.

Her var drømmen for de to nye ejere at tage klubben hele vejen op til Premier League, hvilket derved krævede fire oprykninger.

Allerede nu, blot seks år senere kan det blive en realitet for den walisiske klub, hvis højeste placering nogensinde er en placering som nummer 15 i Englands anden bedste række, hvor de også spiller nu.

Tirsdag aften vandt Wrexham 2-1 over Portsmouth, hvilket holder Reynolds og co. på sjettepladsen i Championship.

Sjettepladsen er den nederste af playoff-pladserne, som man altså skal være indenfor efter 46 spillerunder, hvis man vil have mulighed for at rykke op. Wrexham har nu spillet 34 kampe.

Ønsker Wrexham at undgå de drabelige playoff-kampe på Wembley, skal de op på første eller andenpladsen. Der er i skrivende stund ni point op til Middlesbrough, der ligger nummer to.

Rykker Wrexham op, bliver det deres fjerde oprykning i streg.

Wrexham
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I norske Bodø/Glimt minder det også om en Hollywood-film for tiden.

Kæmpe sensation: Bodø slår CL-finalister ud!

Mest læste

Notifications

Notifikationer