Fyret FCK-boss hentede Zanka: Ændrer ikke noget Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

Fyret FCK-boss hentede Zanka: Ændrer ikke noget

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen forhandlede med den nu fyrede Sune Smith-Nielsen inden skiftet til FC København, fortæller han selv.

Zanka med FCK-jakke på efter træning
Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

📍Campo på 10'eren

Mandag fik Sune Smith-Nielsen fyresedlen i FC København, tirsdag blev Mathias 'Zanka' Jørgensen præsenteret i klubben.

Den 35-årige stopper fortæller til Campo og den fremmødte presse ved onsdagens træning, at han forhandlede med den nu fyrede sportsdirektør.

Men selvom Sune Smith ikke er i klubben mere, så ændrer det ikke noget for den 35-årige stopper, fortæller han.

- Jeg tænker egentlig, at man, især ikke når man har en lang historie med en klub, så skriver man jo ikke under med en sportsdirektør. Man skriver under med fodboldklubben.

Zanka med FCK-jakke på efter træning
Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

- Spillere kan ændre sig, sportsdirektører, trænere, alt kan ændre sig i denne verden, som vi bevæger os rundt i. Og det er, for at sige det lidt kedeligt, the name of the game.

- Så det ændrer ikke noget for mig, slår Zanka fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Neestrup var afgørende

Det er naturligt, når FC København er i den pointmæssige krise, som de lige nu befinder sig i, at der på et eller andet tidspunkt må trækkes en streg.

Derfor kom fyringen af Sune Smith-Nielsen da heller ikke som et chok.

- Når tingene går dårligt, så er der på et eller andet tidspunkt, nogen der skal tages skyldes, og i det her tilfælde blev det altså sportsdirektøren.

Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2026

Zanka var også i dialog med cheftræner Jacob Neestrup, som spillede en vigtig rolle i genkomsten i FCK.

- Han har selvfølgelig fyldt meget. Han var måske tungen på vægtskålen i forhold til, at jeg synes, det her var en god idé, fortæller FCK's nummer 25.

Neestrup er utilfreds med Superligaens struktur. Læs mere her.

– Skandale du kan stille det spørgsmål

Mest læste

Notifications

Notifikationer