Vildt: Zanka i spil til skæbnekamp
Jacob Neestrup sendte onsdag sin tilbagevendte forsvarsspiller på træningsbanen for første gang, og han kan gøre comeback søndag.

De danske mestre er i knibe.
Det gælder både i tabellen i Superligaen, men i særdeleshed også i forsvaret til weekendens afgørende grundspilskamp mod Randers FC i Parken.
Her mangler holdet flere forsvarsprofiler, og løsningen var onsdag på græs for første gang.
Mathias Zanka Jørgensen trænede med sine nye holdkammerater, og han kan være i spil allerede i weekenden.
- Jamen, jeg vil ikke udelukket noget, lød det efter onsdagens træning fra cheftræner Jacob Neestrup.
Det er et hav af skader og karantæner, der presser de danske mestre i det centrale forsvar, og Jacob Neestrup ved, hvad han får fra sin nye spiller.
- Vi er jo i et akut aktuelt problem i forhold til at have en til tre stoppere til rådighed. Og det er jo selvfølgelig for lidt. Og der er Mathias en mulighed.

- Vi ved - jeg ved om nogen - hvad han står for. Det gør ondt på ham at se FC København i den her situation, som er meget uvant for os alle. Og han kommer hjem, som han er, med det lederskab, den erfaring, han har. Med de spidse albuer, han har, og som han skal have lov til at have. Og det er jeg sikker på kan gavne os.
Mathias Zanka har ikke spillet en gældende fodboldkamp siden 4. oktober i MLS i USA.
Campo har i dag også talt med cheftræner Jacob Neestrup om fyringen af klubbens sportsdirektør Sune Smith-Nielsen. Læs mere herunder:

FC København
Jacob Neestrup
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen












