Zanka “stjæler” trøjenummer fra lejesvend
Amir Richardson nåede at spille to kampe med nummer 25, men fremover får han et nyt nummer på ryggen.

Mathias 'Zanka' Jørgensen er tilbage i FC København, hvor han har fået nummer 25, som han tidligere har båret i klubben.
Det nummer var dog optaget af Amir Richardson.
Den tårnhøje marokkanske playmaker har dog i forbindelse med tilbagekomsten af 'Zanka' accepteret at skifte nummer.
Fremover skal Amir Richardson spille i nummer 23, hvilket altså giver 'Zanka' lov til at spille i sit foretrukne trøjenummer.
Den tilbagevendte legende har spillet hele 303 kampe for FC København.
I de kampe er han blevet dansk mester fem gange og har også vundet pokalturneringen fem gange.

'Zanka' skal være med til at sikre europæisk kvalifikation, forklarer cheftræner Jacob Neestrup.

FC København
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen












