Vanvittige tal: Så meget tjener Bodø/Glimt på CL-avancement
Avancementet mod Inter kan mærkes i den norske klubkasse.

TV 2 Norge kunne tidligere på måneden fortælle, at Bodø/Glimt i 2025 omsatte for over 500 millioner danske kroner.
Mange af de millioner kom fra europæisk deltagelse - og igen i 2026 hiver nordmændene bunkevis af millioner ind den vej fra.
Og nu venter der altså igen en stor check fra UEFA, da man fik skovlen under sidste års Champions League-finalister Inter blev sendt ud af den fineste klubturnering i Europa 5-2 samlet.
TV 2 Norge fortæller, at Bodø/Glimt allerede inden kampene mod Inter havde tjent 232 millioner kroner, men avancementet giver en yderligere bonus til nordmændene.
Nu kommer der nemlig en ny bonus på 82 millioner kroner.
Så udover nogle store oplevelser, så kan klubben fra den lille norske by altså glæde sig over en voldsom stor bunke penge til klubkassen.

Bodø/Glimt ved allerede, hvem der venter i næste runde af Champions League.

Bodø/Glimt












