Riemer afslører: Dansk bomber er i spil til landsholdet
Landstræner Brian Riemer har holdt særligt øje med en af Danmarks varmeste angribere.

Kasper Høgh er i sandhed en af Danmarks varmeste angribere.
Den danske Bodø/Glimt-angriber har den seneste tid scoret mål mod Manchester City, Atlético Madrid og Inter i Champions League.
Høgh har aldrig tidligere været med det danske A-landshold, men noget kunne tyde på, at det snart kan komme til at ændre sig.
Landstræner Brian Riemer afslører i hvert fald i et interview med Viaplay, at han har talt med Kasper Høgh.
- Han er jo helt klart en spiller, der har budt sig selv til. Det er jeg sindssygt glad for. Jeg havde en god dialog med ham i efteråret og roste ham meget for, hvad han havde leveret indtil videre.
- Jeg fortalte ham også, at han ikke var langt fra. Det var han selvfølgelig glad for at høre. Han er da i høj grad inden i billedet til at blive udtaget, siger landstræneren til Viaplay.
Se hele interviewet med Brian Riemer øverst i artiklen.


25-årige Kasper Høgh har i landsholdssammenhæng kun repræsenteret Danmark på U18- og U19-landsholdet.
I den anden ende af banen byder Mads Hermansen sig til for en plads i målet.
Læs mere her:














