FCK-reset? – Konklusionen skal først slås til sommer Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK-reset? – Konklusionen skal først slås til sommer

FC København skal død og pine spille sig til europæiske kampe i næste sæson.

FC Københavns CEO Jacob Lauesen fotograferet nedefra
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Guldet har længe været ude af sigte for FC København i denne sæson.

En plads i mesterskabsspillet hænger også i en tynd tråd, men uanset om det hedder top eller bund seks for løverne, så er det stadig muligt at nå den næst vigtigste ambition, når ikke FCK kan blive mestre: Europa.

I forbindelse med fyringen af Sune Smith-Nielsen i FC København blev cheftræner Jacob Neestrup samtidig fredet.

Først til sommer skal de store linjer trækkes op, når løverne ved, om ambitionen om europæisk deltagelse bliver indfriet. Det fortæller CEO i FCK, Jacob Lauesen, til Viaplay.

- Det vil være en forfærdelig situation (at misse top seks, red.), fordi vi aldrig har endt så lavt i, eller i hvert fald aldrig i det her årtusind, så selvfølgelig vil det være en ganske, ganske alvorlig situation.

FC Københavns CEO Jacob Lauesen fotograferet nedefra
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Men vores ambitioner i FC København, når vi ikke vinder guld, er den næst vigtigste ambition at gå ud og spille Europa stadigvæk. Det vil være en rigtig, rigtig negativ situation, men konklusionen skal først slås til sommer, når man ved, om man spiller europæisk eller ej, siger Jacob Lauesen.

Hvis FCK skal spille europæisk i næste sæson, så er der flere måder, hvorpå det kan lykkes.

Bliver løverne en del af mesterskabsspillet, så skal FCK slutte som nummer tre eller fire samt vinde playoff-kampen mod syvendepladsen. Omvendt skal FCK blive nummer syv og vinde playoff-kampen som del af bund seks.

Der er også en mulighed gennem pokalturneringen, hvor FCK stadig er med. Løverne vandt første semifinale med 2-1 mod Viborg.

Tirsdag kunne FCK præsentere en gammel kending, der lapper et åbent sår i defensiven.

Læs mere herunder:

Vender hjem: Mathias ‘Zanka’ Jørgensen præsenteret i FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer