‘Fantastisk følelse’: Braithwaite deler positivt nyt
Den danske angriber er tilbage på grønsværen, oplyser han på Instagram.

Martin Braithwaites sæson sluttede brat tilbage i september i et opgør mod Mirassol.
Her var Gremio-spilleren nemlig så uheldig at rive sin akillessene over, og har således været ukampdygtig lige siden.
Siden er den Brasilianske Serie A både konkluderet og startet op igen efter vinterpausen, men nu tyder det på, at den tidligere danske landsholdsspiller snart kan gøre sit comeback i den bedste brasilianske række.

Martin Braithwaite har i hvert fald mandag aften delt et billede på sin private Instagram, hvor det fremgår, at angriberen er tilbage på træningsbanen.
Og i billedteksten bekræfter Braithwaite, at han er så langt i sin restitution, at han kan begynde at træne med holdet.
- Nogle gange kan et billede ikke fortælle hele historien. Det tog meget hårdt arbejde, men det er en fantastisk følelse at nå hertil i min genoptræning, og jeg er så glad for at være tilbage og træne med holdet, skriver han på Instagram.
Du kan se opslaget herunder:
Martin Braithwaite har ikke været i kamp siden den 13. september, hvor han altså blev skadet imod Mirassol.
Han er indtil videre noteret for 55 kampe for Gremio, hvor det er blevet til 23 scoringer og fem oplæg i alle turneringer.
Tidligere på året har Martin Braithwaite rejst et krav på hele otte millioner kroner mod netop Gremio.
Læs mere her:

Martin Braithwaite












