Brøndby er i markant målkrise – men har prøvet langt værre
Brøndby har ikke scoret i 2026. Men der er fortsat et stykke vej op til vestegnsklubbens historiske scoringskrise fra 2022.

Søndag aften blev Brøndby IF piftet fra banen på Brøndby Stadion efter endnu en målløs affære - denne gang mod Sønderjyske.
Det var tredje kamp i træk, hvor Steve Coopers mandskab ikke har fundet vej til nettet.
Det svarer til, at Brøndby nu har været på banen i 287 minutter uden at score.
Men der er dog fortsat et stykke vej op til Brøndbys værste måltørke i klubbens historie.
Fem kampe uden Brøndby-mål
Tilbage i 2022 fik Brøndby hele fem kampe uden at score så meget som et eneste mål.
Sammenlagt blev det til 539 minutter uden Brøndby-scoring.
Her sluttede Brøndby sæsonen på en skuffende fjerdeplads i Superligaen og var hele 20 point efter FC København, der løb med mesterskabet.
Den magre målhøst kom i følgende opgør for Brøndby:
AaB - Brøndby (3-0)
Brøndby - Randers (0-1)
Silkeborg - Brøndby: (3-0)
Brøndby - AaB (0-1)
FCK - Brøndby (2-0)
Svenske Simon Hedlund fik herefter endt Brøndbys måltørke med et mål efter 24 minutter mod FC Midtjylland.

Søndag aften skal Brøndby igen forsøge at få puttet 2026's første mål i kassen, når vestegnsklubben gæster FC Midtjylland i grundspillets sidste spillerunde.
Læs mere om det her:

Brøndby IF












