Vild røg, maskering og afbrydelse: OB varsler hårde straffe Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vild røg, maskering og afbrydelse: OB varsler hårde straffe

OB er fortsat på jagt efter de personer, der stod bag lørdagens røgshow mod FC København.

Maskerede fans fyrer røgbomber af under kampen mellem OB og FCK.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Campo Original3F SuperligaenOB logoOB

OB leder endnu.

Den fynske fodboldklub vil nemlig gerne have fingrene i personerne bag lørdagens kampafbrydelse.

Her tog OB imod FC København i Odense, men tidligt i anden halvleg måtte alle spillerne forlade banen på grund af voldsom røgudvikling på OB's fanafsnit.

Dertil kunne Viaplay meddele, at der også skulle være blevet sendt raketter ind på banen, hvilket var årsagen til at spillerne blev sendt i omklædningsrummet.

Undervejs var Rasmus Falk nede for at tale fansene til ro, og efter nogle minutters afbrydelse blev opgøret genoptaget.

Selvom resten af opgøret blev afviklet planmæssigt, har man i OB ikke lagt episoden bag sig.

Der arbejdes i stedet på at finde synderne bag, og personerne kan godt indstille sig på en hård straf.

Det oplyser OB i et skriftligt svar til Campo.

- Vi undersøger naturligvis, hvordan det ulovlige materiale er blevet smuglet ind på stadion. Det er passionerede fans, og løsningerne bliver mere og mere kreative. Vi arbejder fortsat på at identificere de involverede personer i aktionen ved hjælp af vores videoovervågning.

- Hvis man bliver identificeret som regelbryder, venter der en afgift på 5.000 kroner for brug af pyro, en afgift på 5.000 kroner for maskering, to års karantæne fra Odense Stadion samt politiets nationale karantæne fra fodboldstadions, oplyser OB.

Ifølge Stemmer fra Ådalen kunne der ses flere personer med PSV Eindhoven-logo på tøjet stående foran ved Richard Møller Nielsen-tribunen.

Også TV 2 Sport har tidligere erfaret, at det skulle være en gruppe PSV-fans, der var involveret i affyringen af fyrværkeri.

Der var fans til stede under kampen fra både tyske HSV og hollandske PSV.

Opgøret endte 2-2.

Mest læste

Notifications

Notifikationer