Vallys erkender: Det er vel en krise
Det er ikke godt nok, det Brøndby-holdet præsterer, erkender Nicolai Vallys.

📍 Campo på Brøndby Stadion
Krisetegnene har for alvor indfundet sig i Brøndby.
Kigger man på tabellen ligger Vestegns-klubben stadig nummer tre i det store regnskab, men med blot to point i de seneste seks kampe, har det blågule mandskab mere eller mindre meldt sig ud af mesterskabskampen på nuværende tidspunkt.
Og dermed kan man godt tale om en krise i Brøndby.
Det fortæller Nicolai Vallys til Campo og de øvrige journalister umiddelbart efter mandagens opgør mod Sønderjyske.
Opgøret mod Sønderjyske blev tilmed tredje kamp ud af tre mulige i dette forår, hvor Brøndby ikke har formået at score.
Og det er en krise, medgiver Nicolai Vallys.
- Det må I kalde det, siger han inden det kortfattet lyder:
- Men altså, ja, på en eller anden måde er det vel.

Skuffelsen lyste ud af Brøndby-spillerne efter kampen, og offensiv-spilleren medgiver da også, at resultaterne langt fra har været gode nok.
- Det er i hvert fald ikke godt nok, og vi er godt klar over, at vi skal spille noget bedre fodbold først og fremmest, og levere nogle bedre præstationer for at vinde i den her liga.
- Så jo, vi er i hvert fald ikke tilfredse, siger han afslutningsvist.
Efter kampen har Brøndbys cheftræner givet sit bud på, hvorfor Brøndby-projektet halter lige nu.
Læs mere her:

Brøndby IF
Nicolai Vallys
Sønderjyske












