Sad ude i tre måneder: Det har været forfærdeligt!
Til Tipsbladet fortæller Patrick Pentz, at det ikke har været sjovt at sidde ude med karantæne siden december.

I efterårets sidste Superliga-kamp, fik Patrick Pentz raget et rødt kort til sig.
Det betød selvsagt to spilledage i skyggen for den østrigske Brøndby-målmand, men men vinterpausen, som indtrådte umiddelbart efter, har de to spilledage betydet en pause på lige godt tre måneder.
Og det har ikke været sjovt for den 29-årige keeper. Det fortæller han til Tipsbladet.

Grundet sin karantæne har østrigeren altså ikke været med i holdets første to Superliga-kampe, og dermed er det altså omkring to-en-halv måned siden, at landsholdskeeperen sidst var i aktion for de blågule.
Og overfor mediet lægger Pentz ikke skjul på, at det har været hårdt at sidde ude.
- Jeg har kun siddet ude i to kampe, og jeg har joket med drengene om, at hvis det var i Premier League, så havde jeg ikke engang været ude i en uge, men hvis det sker i Danmark, lige inden en pause, så er det næsten tre måneder, så det er dejligt at være tilbage, siger han inden han konkluderer:
- Det har været forfærdeligt!
Mandag aften er Patrick Pentz dog tilbage i buret for Brøndby, når de tager imod Sønderjyske hjemme på Brøndby Stadion.
Du kan se startopstillingerne til det opgør herunder:

Brøndby IF












