Poulsen roser AGF-komet: Her mangler han fortsat noget Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Poulsen roser AGF-komet: Her mangler han fortsat noget

Frederik Emmery høster roser for sin præstation mod Viborg FF, men Jakob Poulsen savner fortsat noget fra den unge komet.

Frederik Emmery giver hånd
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Ceres Park Vejlby

Frederik Emmery spillede en stor rolle i AGF's storsejr over Viborg FF søndag aften.

Her var den unge AGF'er placeret på wingbacken og var konstant til gene for gæsterne klædt i grøn.

Efter lidt over en times spil fik Emmery også fremtvunget et straffespark, dog i den tynde ende, som norske Kristian Arnstad bragede ind.

Generelt har cheftræner Jakob Poulsen store roser tilovers for Frederik Emmerys præstation, men der er fortsat et område, hvor den 19-årige spiller kan forbedre sig.

- Jeg synes, jeg ser det, vi skal se fra Emmery. Rent defensivt udfylder han sin rolle, men han gør det, han skal. Jeg synes ikke rigtigt, at de kommer igennem ovre ved ham, og det er på grund af ham. Så synes jeg, at rent offensivt, der får han lavet de udfordringer, han skal.

- Vi savner en lille smule kvalitet i hans indlæg fortsat. Der kunne vi godt have ønsket lidt mere af nogle situationer, men alt i alt synes jeg, at det er en god præstation, og jeg tror også, at deres back havde det lidt vanskeligt, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse efter sejren over Viborg FF.

Kort efter at have vundet straffesparket, blev Frederik Emmery taget fra banen til klapsalver fra publikum på Ceres Park Vejlby.

Opgøret endte 5-2 til AGF.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Blev både AGF og Viborg snydt for et straffespark? Bedøm selv her
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Efter 21 spillerunder topper AGF Superligaen med 47 point. Det er to point mere end FC Midtjylland på andenpladsen.

En tidligere AGF-profil følger fortsat klubben tæt.

Læs mere her:

Udlandsdansker følger AGF tæt: Håber, de vinder guld

Mest læste

Notifications

Notifikationer