Nyindkøb debuterer for FC Nordsjælland
Ibrahim Adel fik sine første minutter i FC Nordsjælland-trøjen, da man spillede 1-1 mod FC Helsingør i en testkamp.

FC Nordsjælland måtte fredag aften nøjes med et enkelt point, da Vejle vendte 3-0 til 3-3.
Mandag har Farum-klubben holdt formen ved lige i en testkamp mod FC Helsingør, der ligger håbløst sidst i 2. Division med blot syv point efter 16 runder.
Slutresultatet blev 1-1, hvor FC Nordsjælland kom tilbage fra en chokstart.
Efter blot tre minutter bragte FC Helsingør sig foran, men FC Nordsjælland svarede tilbage på et straffespark efter 21 minutters spil.
Det var 19-årige Levy Nene, der scorede fra pletten.
Udover Nene var nyindkøbet Ibrahim Adel også i startopstillingen, hvor han fik sine første minutter i FC Nordsjælland-trøjen siden skiftet fra Al-Jazira.
Egypteren er lejet af Superliga-klubben, der har en købsoption på den 24-årige.

FC Nordsjælland har vist sig flot frem på hjemmebane.

FC Helsingør
FC Nordsjælland












