Glæd jer, AGF-fans: Ny juvel er på vej Foto: AGF

Glæd jer, AGF-fans: Ny juvel er på vej

Han blev annonceret som ny AGF-spiller i december. Nu er han på vej til Smilets By.

Foto: AGF

Det var bestemt James Bogere, der gik med det meste af opmærksomheden, da det ugandiske stortalent sammen med en landsmand blev præsenteret som nye spillere i AGF.

Bogere har de seneste uger været i Aarhus, hvor han i første omgang skal tørne ud for AGF's U19-hold.

Nu er Hamuza Sengooba også rejst permanent til Smilets By.

Det oplyser El Cambio-akademiet på sin Facebook-kanal.

- Hamza har sagt farvel til staben og alle hans venner ved El Cambio, og nu begynder han det næste kapitel i sit liv - som fodboldspiller hos AGF.

- Over de seneste år har han været en sand leder for hans holdkammerater og alle omkring El Cambio, skriver akademiet blandt andet i opslaget.

Hamuza Sengooba, også kaldet Hamza, har flere gange været på prøvetræning i AGF, men nu er planen, at han ligesom James Bogere skal tørne ud på U19-holdet og måske på sigt på klubbens førstehold.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: AGF

Marc Søballe, der er talentchef i AGF, fortalte i forbindelse med præsentationen af de to talenter følgende om Hamuza Sengooba:

- Hamza er en spiller, der spiller de defensive positioner. Han er en stærk karakter, og det betyder blandt andet, at han er anfører på Ugandas U17 landshold. Han var ligeledes med til U17 VM for nylig, sagde talentchef i AGF, Marc Søballe.

James Bogere er som sagt allerede et navn, mange i Aarhus kender.

Læs mere her:

AGF-træner forstår Bogere-hypen: Aarhus følger spændt med

Mest læste

Notifications

Notifikationer