Cooper forklarer: Solgt for mere end vi har købt
Steve Cooper erkender, at der er blevet investeret i truppen, men at man samtidigt har solgt for mange penge.

Det blev igen til et skuffende resultat, da Brøndby for tredje gang i træk gik fra banen uden at score.
Cheftræner Steve Cooper blev efter kampen forholdt, at man med de store investeringer i truppen må forvente, at kunne kæmpe med om de europæiske pladser.
Til det svarede han, at man faktisk har solgt spillere for flere penge end man har købt spillere.
- Der er kommet flere penge ind, end der er røget ud. Det er et faktum.
- Siden vi er kommet ind, har vi ændret så meget udenfor banen, for at ændre præstationerne. Nu prøver vi at ændre det på banen og forsøger at tage holdet i en anden retning.
- Når vi kommer over den bakke, hvilket er svært lige nu, bliver vi bedre end vi tidligere har været, forklarer Brøndbys cheftræner Steve Cooper til Viaplay efter kampen.
De store Brøndby-salg i denne sæson har været sommersalgene Yuito Suzuki og Mathias Kvistgaarden, imens det nylige salg af Noah Nartey også indbragte en god pose millioner.

Der var ét lyspunkt for Brøndby i kampen mod Sønderjyske.

Brøndby IF












