Bekræftet: Zanka er landet i København
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen ser ud til endnu en gang at skulle være FC København-spiller. Han er fotograferet i Københavns Lufthavn.

Det virker efterhånden som en offentlig hemmelighed, at Mathias 'Zanka' Jørgensen snart igen kan kalde sig FC København-spiller.
Den 35-årige stopper har været uden kontrakt, siden han fik ophævet aftalen hos LA Galaxy tidligere på måneden.
Nu er 'Zanka' blevet spottet i Københavns Lufthavn, hvor han er landet med en stor mængde bagage efter en rejse fra Los Angeles.
FCK-fanmediet Copenhagen Sundays har taget et billede af danskeren, der nok snart bliver FCK-spiller.
Du kan se billedet på Copenhagen Sundays X-profil.
Kommer skiftet til FC København til at blive en realitet, kan 'Zanka' udbygge sin allerede store total af kampe for klubben, hvor han er noteret for 303 kampe.

Ærkerivalerne Brøndby IF er inde i en krise.

FC København
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen












