AGF-stjerne slog vild rekord: – Fuldstændig fantastisk
Patrick Mortensen skrev søndag Superliga-historie, og hans cheftræner har kun rosende ord tilovers for den erfarne angriber.

📍 Campo på Ceres Park Vejlby
36 år og stadig fast mand i Superligaen.
Den slags er som regel forbeholdt målmænd. Det gælder eksempelvis i AGF, hvor 40-årige Jesper Hansen uge efter uge vogter buret. Men i Aarhus-klubben finder man også rutinen helt fremme på banen.
For i angrebet var 36-årige Patrick Mortensen endnu en gang at finde i De Hviies startopstilling søndag aften. Dermed spillede han sin kamp nummer 122 i træk for AGF – og satte rekord for flest Superliga-kampe på stribe af en markspiller.
Se listen i artiklen herunder:

AGF-kaptajnen har været med i samtlige af holdets Superliga-kampe siden 2022, og aarhusianernes cheftræner, Jakob Poulsen, er fortsat meget tilfreds med den aldrende angriber.
- 'Paddy' har været fuldstændig fantastisk for AGF - og er det stadigvæk. Han laver stadig mål og kommer frem til chancer, så det ser fortsat rigtig godt ud med 'Paddy'. Vi er glade for, han er her.

- Selvom han er oppe i alderen, så viser det, at når du kan være med i 122 kampe i træk, så tager du vare på dig selv, og så kan du også noget. Ellers har du ikke kunne opnå det, siger AGF-chefen til Campo og den øvrige presse på Ceres Park Vejlby.
Med søndagens kamp står Mortensen noteret for 253 optrædener for AGF. Spydspidsen kom til klubben i 2019.

AGF
Jakob Poulsen
Patrick Mortensen












