Uforstående Viborg-profil: Der er klart straffe
Charly Nouck føler sig bortdømt, efter han ikke fik tilkendt et straffepark i første halvleg mod AGF.

📍 Campo på Ceres Park Vejlby
Viborg FF endte med at få ørene i maskinen mod AGF søndag aften.
Kløverklubben blev udspillet med hele 5-2, men i første halvleg ved stillingen 1-0 til AGF opstod der en situation, der potentielt kunne have givet gæsterne et helt andet udgangspunkt fra anden halvlegs start.
Charly Nouck blev nedlagt i feltet, men dommeren vinkede afværgende og lod spillet fortsætte. Men blev Nouck snydt for et straffespark?
Hovedpersonen selv er ikke det mindste i tvivl.
(Se situationen øverst i artiklen)
- Jeg synes, der er straffe. Jeg har lige set den igen, og ja, der er klart straffe.
- Vi kunne godt have brugt et straffespark der (ved stillingen 1-0, red.), siger han til Campo og den øvrige presse.

Der er nogle, der snakker om, at dommeren var lidt til AGF's side?
- Ja, det synes jeg også. Men det skifter jo mellem kampene. Man har jo altid en følelse, efter man taber, af, at det er uretfærdigt.
- Det er ikke derfor, vi taber i dag, understreger han dog.
Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Med nederlaget i Aarhus kræver det et resultat i næste runde mod FC Nordsjælland, hvis holdet fra domkirkebyen skal i top seks.
Noucks cheftræner, Nickolai Lund, er enig i, at Viborg skulle have straffe.
Læs mere her:

Viborg FF
AGF












