Ny lussing til Schmeichel og Celtic Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ny lussing til Schmeichel og Celtic

Der er ikke meget, der fungerer for den danske landsholdskeeper i øjeblikket.

Kasper Schmeichel tager handsker på.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premiership | Runde 28
| Celtic Park | 22 feb 2026-16.00
Celtic
v v v v t
1 : 2
1.86
xG
0.63
Slut
Hibernian
t u v t v
E. Nygren
45'
F. Passlack
24'
K. Andrews
87'

Kasper Schmeichel er i et farligt uvejr i Skotland.

Den danske landsholdskeeper er nemlig blevet syndebuk for Celtic, som torsdag måtte se sig slået af Stuttgart i Europa League efter en fæl fejl fra Schmeichel.

Søndag eftermiddag var der nok en lussing til de forsvarende skotske mestre, da Hibernian kom på besøg og sejrede med 1-2.

Efter 24 minutters spil blev Kasper Schmeichel passeret for første gang, da den tidligere Dortmund-spiller Felix Passlack åbnede ballet med et imponerende hovedstød, som den danske målmand ikke kunne få afværget.

Kasper Schmeichel tager handsker på.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kort før pausen bragte den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Benjamin Nygren Celtic tilbage i opgøret efter oplæg af Kieran Tierney, men i anden halvleg gjorde The Bhoys det ualmindeligt svært for sig selv.

Den amerikanske stopper Auston Trusty blev nemlig vist ud med et kvarter igen, og gæsternes overtal viste sig at gøre forskellen.

I det 87. minut måtte Kasper Schmeichel igen se sig slået, da gæsternes Kai Andrews klappede bolden ind fra kanten af feltet til 1-2.

Således taber Celtic vigtigt point i den skotske topstrid, hvor man nu har seks point op til Hearts på førstepladsen.

Schmeichel blev ydmyget af egne fans: Det lakker mod enden

Mest læste

Notifications

Notifikationer