Ekstatisk AGF-chef: Vi skal gøre det her hver gang Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ekstatisk AGF-chef: Vi skal gøre det her hver gang

Jakob Poulsen er svært tilfreds med det, han så søndag fra AGF mod Viborg.

Jakob Poulsen besvarer spørgsmål
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Ceres Park Vejlby

Jakob Poulsen og AGF leverede søndag aften en magtdemonstration uden lige i anden halvleg mod Viborg FF.

Aarhusianerne bankede Kløverklubben med 5-2 hjemme på Ceres Park Vejlby, og fire af scoringerne blev sat ind i løbet af 12 minutter tidligt i anden halvleg.

De Hviie satte kniven ind, og det begejstrede selvsagt Jakob Poulsen, der vil se mere af den slags fra sit hold fremover.

- Det handler for os om, at vi går ud og leverer, som vi gør i store dele af kampen i dag. Der er to 'slots' på hver sin side af pausen, der ikke er er godt nok, men ellers leverer vi en stærk kamp og gør det, der skal gøres.

- Det er det, vi skal have vores fokus på. Vi skal gå ud og levere de her kamp hver eneste gang.

Jakob Poulsen besvarer spørgsmål
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Hvis vi gør det, får alle hold det svært mod os, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse på Ceres Park Vejlby.

Anden halvleg endte med at blive den helt store oplevelse søndag på det midlertidige stadion i det nordlige Aarhus, men AGF-bossen føler, at holdet fortjente mere end ét mål i første halvleg.

- Jeg synes, vi spiller en god første halvleg - i hvert fald specielt de første 35 minutter, hvor vi har et enormt stort tryk på Viborg, og de redder den inde på stregen et par gange. Vi er ikke helt skarpe nok til at få den puttet ind, siger han.

Manglende skarphed var dog ikke den eneste årsag til, at målene ikke væltede ind i første halvleg.

- Jeg synes, at de gør det svært for os i slutningen af første halvleg og starten af anden, hvor de et eller andet sted kommer fortjent på 1-1.

Opret en bruger på Campo

- Det er lidt som, at den scoring (til 1-1, red.) tænder os, og så har vi en god periode derfra, hvor vi får scoret fire fantatiske mål, siger AGF-cheftræneren.

Med sejren indtager AGF igen førstepladsen i Superligaen, efter FC Midtjylland tidligere søndag slog Silkeborg IF.

AGF var måske heldige med, at Viborg ikke fik tilkendt et straffespark, siger holdets cheftræner, Nickolai Lund.

Læs mere her:

Blev Viborg snydt? Den så kriminel ud

Mest læste

Notifications

Notifikationer