Dansk træner i historisk nedrykning Foto: Action Images via Reuters/John

Dansk træner i historisk nedrykning

Det er ikke længere matematisk muligt for Sheffield Wednesday at overleve i Championship.

Foto: Action Images via Reuters/John

En meget tidlig nedrykning er nu en realitet.

Sheffield Wednesday fik grundet økonomisk rod først fratrukket 12 point i Championship, og senere fik holdet igen fratrukket yderligere seks point.

Det har naturligt placeret Sheffield Wednesday suverænt i bunden af tabellen og givet den danske cheftræner Henrik Pedersen tæt på umulige vilkår for at hjælpe holdet til overlevelse.

Det kan heller ikke lade sig gøre længere. Sheffield Wednesday har -7 point efter 33 kampe, og det er derfor ikke længere matematisk muligt at nå over stregen i Championship.

Det står klart efter 2-1-nederlaget til Sheffield United.

Det er ifølge mediet TalkSport den tidligste nedrykning fra de bedste engelske fodboldrækker nogensinde.

Foto: Action Images via Reuters/John

Gennem sæsonen har Sheffield Wednesday haft flere problemer.

Den første pointstraf blev tildelt, da klubben blev sat under administration, og i samme ombæring trak klubbens ejer sig.

Efterfølgende blev Championship-klubben igen straffet for ikke at have betalt løn til hverken spillere eller ansatte gennem flere måneder.

Sheffield Wednesday har kun vundet en kamp i sæsonen.

Under nedrykningsstregen i Championship befinder Oxford United og Leicester sig også.

Leicester har også været ramt af pointstraf. Læs mere herunder:

Sammenbrud i danskerklub: Får kæmpe straf

Mest læste

Notifications

Notifikationer