AGF sender Brøndby og Sønderjyske i top-seks
Både Brøndby og Sønderjyske er sikre på at slutte i den bedste halvdel allerede inden klubbernes indbyrdes møde mandag.

I Brøndby og Sønderjyske har de kunnet følge med i weekendens superligakampe med stor spænding.
Nu har det dog officielt flasket sig sådan, at mandagskampen mellem netop Brøndby og Sønderjyske ikke får nogen indflydelse på, hvorvidt de to klubber kommer i top-seks eller bund-seks.
Begge klubber er med AGF's 5-2-sejr over Viborg sikret en plads i top-seks.
Det er de, fordi Viborg FF og FC Nordsjælland mødes i grundspillets sidste runde om en uge, de kan således ikke begge to overhale Brøndby og Sønderjyske.
For Sønderjyskes vedkommende er det første gang siden 2017, at klubben sikrer sig en plads i fodbolddanmarks fornemste selskab.

Det betyder dog så langt fra, at mandagskampen er uden betydning for de to mandskaber, der ligger side om side med 32 point.
Selvom FC Midtjylland på Superligaens andenplads har 13 point ned til de to forfølgere, og AGF har yderligere to point, er både Sønderjyske og Brøndby i den grad i spil til at tage medaljer og en af de eftertragtede pladser i den europæiske kvalifikation.
Med weekendens resultater vil FC København ligger det nu også fast, at de forsvarende mestre fra FC København har skæbnen i egne hænder forud for sidste runde. En sejr over Randers FC vil således med garanti give københavnerne en plads i top-seks.
For OB er det kun matematikken, der siger, at fynboerne stadig kan nå en plads i top-seks. OB skal således henter en målscore på 10 mål i forhold til Viborg, der samtidig SKAL tabe til FC Nordsjælland. Samtidig skal FCK tabe til Randers FC.
AGF
Brøndby IF
Sønderjyske












