Top-6 glippede for Randers: Vi skal udnytte strukturen
Randers har sat sig et nyt mål for den sidste halvdel af sæsonen.

Randers FC må se sig til takke med nedrykningsspillet i Superligaen.
Klubben fra det kronjyske kan ikke nå at være i blandt de seks bedste, inden tabellen opdeles, og derfor har man sat sig et nyt mål, der kan give Randers gode muligheder i næste sæson.
Syvendepladsen i Superligaen kan nemlig, i bedste fald, give adgang til Europa, hvilket Paul Izzo også har bemærket.
- Vi skal sigte efter syvendepladsen og en plads i Europa, for Danmark er en skør liga. Man kan levere dårligt længe, men stadig ende i Europa, og den struktur skal vi udnytte, fortæller Randers-keeperen til Randers Amtavis.
Selvom man stadig kan nå at få fingrene i en billet til Europa, ærgrer det alligevel Izzo, at man ikke har muligheden for at blive en del af mesterskabsspillet.

- Vi mistede dygtige spillere efter sidste sæson, som har påvirket os mere, end vi har lyst til at indrømme, men det er stadig en kæmpe skuffelse, for vi vil hellere spille mesterskabsspil end nedrykningsspil.
Randers FC er i skrivende stund at finde på 9. pladsen i 3F Superligaen, hvor man har 23 point forud for søndagens kamp mod FC Fredericia.
Man kan følge opgøret, der fløjtes i gang klokken 14:00, på TV 2 Sport.
Det er ikke kun Randers, der har misset ud på top-6 på skuffende vis. Det samme gjorde sig lørdag eftermiddag gældende for OB, der smed en komfortabelt føring.
Læs mere her:

Randers FC












