Så lykkedes det endelig for Hoff Thorup
Rapid Wien tog lørdag sin første sejr i 12 kampe.

Det har bestemt ikke været en dans på roser for Johannes Hoff Thorup at overtage roret i Rapid Wien.
Fjerde gang blev dog lykkens gang for den danske cheftræner, da det endelig lykkedes for det østrigske storhold at vinde en fodboldkamp.
Det gjorde de med en 2-0-sejr over Wolfsberger.
Rapid Wien havde forinden sejren ikke vundet en gældende fodboldkamp siden starten af november.
Det kunne også mærkes på lægterne, hvor der kun var mødt 10.425 tilskuere op på Allianz Stadion i den østrigske hovedstad, hvor der er plads til over 28.000.

Klubbens mest højlydte fans var også mødt op i et fåtal, og de havde tilmed et banner med med teksten "Vi distancerer os på alle tænkelige måder fra de sportslige præstationer", skriver Sky Sports Østrig.
Det kan dog være, at stemningen blandt tilhængerne bløder op med sejren.
I hvert fald har Rapid Wien nu erhvervet sig en foreløbig sjetteplads i den østrigske Bundesliga.














