Larsson med opfordring til fans: Vigtigt at stå sammen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Larsson med opfordring til fans: Vigtigt at stå sammen

Jordan Larsson håber, at fansene vil hjælpe FCK i mål.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Københavns fans bliver testet i øjeblikket. For løverne er vant til at præstere noget anderledes, end de har gjort på det seneste.

Alligevel spillede FCK foran et fyldt udebaneafsnit i Odense tidligere i dag, da man spillede 2-2 med OB.

Kampen for top seks er ikke længere i de danske mestres egne hænder, og der venter en skæbnekamp af en anden verden mod Randers i den sidste runde i grundspillet.

Derfor appellerer FCK-stjernen Jordan Larsson stærkt til klubbens fans om fortsat at hjælpe de slagne løver i mødet med Randers næste søndag.

- Stor ros til fansene for støtten i dag, jeg ved at situationen er frustrerende for dem, og det er den også for os, men det er meget vigtigt, at vi alle bliver ved med at stå sammen nu, og at de giver os den energi som de gør, det bliver også afgørende til den næste kampe.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Men nu er der stadig en mulighed, selv om det er ude af vores hænder, men vi må bare fokusere på os selv og lægge al vores energi på at vinde næste søndag, siger Jordan Larsson på FCKs hjemmeside.

Den svenske FCK-stjerne stod for målet til 2-1 i midten af anden halvleg, inden Hatzidiakos gjorde arbejdet færdig i tillægstiden.

Desværre for den græske stopper fik han også tilegnet sig et gult kort i kampens hede, og det koster ham en kamp.

Læs mere om det herunder:

FCK-profil misser skæbnekamp efter skør advarsel

Mest læste

Notifications

Notifikationer