Lange forklarer: Derfor fyrede Spurs Thomas Frank
Tottenhams tekniske direktør Johan Lange har i et interview med internationale medier forklaringen fyringen af Thomas Frank.

Thomas Frank nåede ikke at være cheftræner for Tottenham Hotspur i meget mere end et halvt år, før han 11. februar blev fyret.
Det var med garanti ikke, hvad Tottenhams fans og ledelse havde håbet.
Men væk er Thomas Frank, og det forklarede Johan Lange nærmere om fredag i et interview med blandt andre Sky Sports og The Athletic.
- Efter Newcastle-kampen tog vi beslutningen. Det var selvfølgelig i sidste ende en bestyrelses-beslutning. Men vi traf beslutningen, og derfor var det det rette tidspunkt at lave skiftet, siger Johan Lange.

- Vi ville gerne give Thomas alle muligheder for at få succes, men i sidste ende er det vores ansvar at træffe beslutningerne. Og vi nåede et punkt, hvor præstationerne, resultaterne, og så nåede vi den beslutning.
- Jeg tror, at hvis du ser præstationerne og resultaterne over tid, er det forklaringen på, vi nåede den konklusion.

Ny chef
Tottenham er nummer 16 i tabellen med kun fem point ned til West Ham under stregen.
Det virker nærmest utænkeligt, at Tottenham skulle rykke ned, og i Champions League har Spurs hentet fine resultater med kvalifikation direkte til ottendedelsfinalerne.
- Han kommer med meget stor erfaring på højeste niveau i fodbold. Han har vist kapaciteten til at komme ind i klubber omkring den her tid, februar, marts, og have en effekt omgående. Det var naturligvis en meget stor årsag.
- Der er stor forskel, hvis du for eksempel er en træner, der kun har prøvet at starte et nyt job 1. juli, hvor du har seks-syv uger til at lære klubben at kende., siger Johan Lange om ansættelsen af Igor Tudor.
Igor Tudor starter med en udfordring af dimensioner, da Spurs søndag klokken 17.30 får besøg at lokalrivalen Arsenal.
Thomas Frank
Tottenham Hotspur












