FCK-profil misser skæbnekamp efter skør advarsel
FC København må undvære en af sine stoppere til næste uges vigtige opgør i Parken.

Det gik de færreste næse forbi, da det skete i de døende sekunder af lørdagens vilde kamp i Odense.
Men FC Københavns forsvarskrumtap Pantelis Hatzidiakos fik tilkendt et torskedumt gult kort i det tiende tillægsminut, da han valgte at lægge sig ovenpå bolden.
Advarslen betyder, at grækeren nu har samlet nok karantænepoint sammen til, at han misser næste søndags uhyre vigtige kamp mod Randers.
Jacob Neestrup bekræfter efter opgøret, at Hatzidiakos er ude kampen i Randers.
- Vi skal løse stopper-situationen, for vi har én stopper til rådighed på søndag, så den situation er vi også lige i. Vi får et gult kort til sidst, udtaler Neestrup til Campo og den øvrige presse.
Og Hatzidiakos' karantæne er skidt nyt for FCK.

Hovedstadsklubben råder kun over tre stoppere, og med Junnosuke Suzuki på skadeslisten og Hatzidiakos i karantæne, er der kun én naturlig midtstopper tilbage: Gabriel Peirera.
- Så må vi se om vi kan nå at få bragt Suzuki tilbage. Så der er lidt at tænke over, men det er vi blevet vant til. Vi skal nok få det løst, lyder det fra Neestrup.
Se Hatzidiakos' gule kort her:
FC København












