AGF-veteran funderer: Hvor skal jeg spille?
En stor AGF-profil kan snart være tilbage, men det skubber selvsagt en anden spiller ud på bænken.

Frederik Tingager blev i den sidste kvartal af 2025 sendt en tur ud på sidelinjen med en skade.
Nu er den høje AGF-stopper snart klar til at indgå i Jakob Poulsens startopstilling igen.
Det kan dog komme til at koste startpladsen for Henrik Dalsgaard, der har ageret 'vikar' på Tingagers plads i forsvaret.
- Tingager har været mega dygtig for os, så det er selvfølgelig velkommen at få ham tilbage. Så må vi se, hvor jeg skal spille henne. Om jeg skal ind i midten eller ud på backen. Måske skal Tingager på en wingback, så vi kan slå nogle lange bolde? Det ved man ikke, det må vi se, siger Henrik Dalsgaard til Viaplay.
Henrik Dalsgaard er dog efterhånden vant til at skulle kæmpe for spilminutterne - særligt fra start.
- Jeg kan sgu også tage en wingback, hvis der er nogen, der skal have en pause af og til. Vi er jo så heldige, at de fleste kan veksle mellem pladserne. Eric [Kahl] og Felix [Beijmo] skal jo nok også have en pause engang imellem, siger Henrik Dalsgaard.
Artiklen fortsætter efter billedet.

AGF skal søndag møde Viborg FF på Ceres Park Vejlby. Der er kampstart klokken 18.00.
Se interviewet med Henrik Dalsgaard øverst i artiklen.
På AGF's U19-hold render en spiller rundt, der allerede er blevet et velkendt navn - selvom han ikke har fået officielt seniordebut for AGF.
Læs mere her:

Viborg FF
AGF












