Pentz om FCK: De hører hjemme i Top 6
Patrick Pentz håber ikke, at Brøndby IF har mødt FCK for sidste gang i denne sæson, siger han til Bold.

FC København er i krise.
Løverne er i fare for at misse top seks, og det ville være en kæmpe fiasko for de forsvarende danske mestre, hvis det skulle ske.
Selvom FCK er Brøndby IF's ærkerival, håber Patrick Pentz dog på, at FCK får klemt sig ind i top seks og dermed skal spille mesterskabsspil, fortæller han til Bold.

- Som jeg sagde, da jeg spillede i Wien, vil jeg altid foretrække fire kampe på en sæson mod de nærmeste lokalrivaler.

- Når det kommer til Brøndby og FC København, hører de to klubber hjemme i top-6, siger Pentz til Bold.
Brøndby IF runder 21. spillerunde i Superligaen af hjemme på Brøndby Stadion mod Sønderjyske på mandag.
Pentz har afsonet karantæne i forårets første to kampe, men mandag er han igen spilleberettiget - og Steve Cooper har besluttet, hvem der får tjansen i buret.
Læs mere her:

Brøndby IF
FC København












