Leipzig-boss sammenligner Harder med Dortmund-stjerne
Conrad Harder kan blive lige så god som Borussia Dortmunds Serhou Guirassy, lyder det.

Conrad Harder rykkede i sommer fra Sporting CP til tyske RB Leipzig.
Målene er ikke væltet ind for danskeren i sin start i klubben, men holdets cheftræner, Ole Werner, har stor tro på danskeren.
Harder - og angrebskollegaen Romulo Cardoso - kan faktisk blive lige så god som en af stjernerne i Borussia Dortmund, siger han.
- Serhou Guirassy har været en stjerneangriber i Bundesligaen i mange år. Vores angribere har gang i deres første år i Tyskland og er markant yngre.
- Jeg er overbevist om, at vi kan få Conrad og Romulo op på Guirassys niveau, siger Werner til Bild.

Siden skiftet til Leipzig er det blevet til to mål og tre oplæg i 22 kampe for Harder, og Leipzig-træneren har set en stor udvikling i den unge danskers spil de seneste måneder.

- Conrad kan stadig forbedre sine løb og sin timing i feltet. Det handler også om, at han skal have endnu mere klarhed i sit spil.
- Jeg synes, han har taget store skridt siden vinter i forhold til at holde fast i bolden og lægge den af igen. Han er helt klart på rette vej – han er jo kun 20 år, siger han.
RB Leipzig befinder sig på femtepladsen i Bundesligaen.
En af Harders landsholdskammerater har et stort mål.
Læs mere her:

RB Leipzig
Conrad Harder












