Formstærk Norwich-dansker tvunget på sidelinjen
Den tidligere Brøndby IF-spiller kom galt afsted i sidste uge i FA Cuppen.

Det går ikke prangende for Norwich for tiden.
Danskerklubben ligger helt nede som nummer 17 i Championship, men Oscar Schwartau har været et lyspunkt i mørket for klubben.
Det tidligere Brøndby-talent har vist sig flot frem i denne sæson, men Schwartau er i den næste periode tvunget ud på sidelinjen med en skade.
Fredag oplyser Norwich på sin hjemmeside, at Schwartau fik en baglårsskade i FA Cup-kampen mod West Bromwich i sidste weekend.
- Det er ikke en kæmpe skade, men vi må undvære ham i et par uger. Det er uheldigt. Vi havde ikke forventet det, for han har ellers været rigtig robust, men sådan noget kan jo ske. Han er jo kun 19 år. Det glemmer folk tit.

- Han har været enormt vigtig for mig de seneste tre måneder. Vi kommer til at savne ham, men det giver samtidig en chance for andre at træde i karakter, siger Norwich-træner Philippe Clement til klubbens hjemmeside.
Schwartau har bidraget med tre mål og ét oplæg i 34 kampe i denne sæson.
En af de andre Brøndby-drenge i truppen har fået stor konkurrence af en tidligere Randers-profil.
Læs mere her:

Oscar Schwartau
Norwich City












