Dansk succestræner forlænger i MLS
Jesper Sørensen forlænger kontrakten med Vancouver Whitecaps.

Jesper Sørensen har klaret sig fremragende som cheftræner i MLS for Vancouver Whitecaps.
Og nu har danskeren forlænget kontrakten i MLS-klubben.
Sørensen bliver nu i Vancouver til og med sæsonen 2027/28.
Det bekræfter klubben fredag eftermiddag dansk tid.
- Jesper har gjort et fremragende stykke arbejde og har udviklet vores hold og etableret en tydelig, moderne fodboldidentitet, siger Alex Schuster, der er sportsdirektør i Vancouver Whitecaps.

- Hans arbejde med vores spillere, både individuelt og kollektivt, har været instrumentalt i vores fremskridt. Kontinuitet og alignment er essentielt for at have vedvarende succes i MLS, og Jesper personificerer begge dele.
- Han er den rette person til at føre denne gruppe fremad og fortsætte med at bygge et kompetitivt, modstandsdygtigt hold, der reflekterer, hvem vi er som klub.
Jesper Sørensen har som træner været assistent i AGF og Brøndby og cheftræner i Silkeborg, Fredericia, Brøndby og for Danmarks U/21-landshold.
Jesper Sørensen blev fyret i Brøndby i 2024 måneder efter, førsteholdet var snublende tæt på at vinde mesterskabet i tæt duel med FC Midtjylland.
Sørensen er 52 år og spillede som aktiv for AGF, FCK, Ikast og AB.













