AaB-chef efter nedsabling: En løftet pegefinger Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

AaB-chef efter nedsabling: En løftet pegefinger

Det var næppe den afslutning på forberedelserne til foråret, man havde håbet på i AaB.

Steffen Højer som cheftræner for AaB.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

AaB fik i den grad ørerne i maskinen, da man fredag eftermiddag tabte 4-0 til den norske klub Sandefjord Fotball.

Nedsablingen af nordjyderne ser klubbens træner Steffen Højer på som et lille advarselstegn.

- Til at starte med føler jeg, at der var lidt niveauforskel, og at de gik endnu hårde i presset. Det fik vi rimelig kontrol på, men vi fik aldrig kontrol over den skarphed, vi manglede, indleder AaB-træneren på klubbens hjemmeside.

- Lige nu er er det bare noget møg. Det er en løftet pegefinger, og de er fine nok at få, når det ikke handler om point, men når alt kommer til alt, er det ingen hemmelighed, at vi gerne vil have vundet kampen og rejst glade hjem.

Højer slår dog fast, at det hele ikke er gået tabt, selvom det blev til et stort nederlag.

Steffen Højer som cheftræner for AaB.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

- Nu kommer der lige en rynke mere i panden, og man tænker, hvad filan er det, vi gør nu, men det er ikke sådan, at alting falder fra hinanden. Nu gælder det, slår AaB-chefen fast.

AaB sparker forårssæsonen i gang næste fredag, når Hillerød kommer på besøg langvejs fra.

Opgøret på Aalborg Portland Park fløjtes i gang klokken 19.

Av, AaB: Får smæk af nordmænd i generalprøven

Mest læste

Notifications

Notifikationer