Schmedes afslører: Brøndby jagter fortsat vigtig forstærkning
På ét punkt står Brøndby fortsat og mangler en vigtig aktør, fortæller fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

Brøndby IF fik handlet stort ind i vinterens transfervindue.
Et hav af nye spillere blev hentet ind, mens en masse spillere tog afsked med vestegnsklubben.
Men der er fortsat en post, der mangler at blive besat i Brøndby. Og det er faktisk en ganske vigtig en af slagsen.
Det fortæller fodbolddirektør Benjamin Schmedes til 3point.dk.
I sommer forlod John Møller Brøndby til fordel for AaB, og det efterlod pludselig klubben uden en 'Head of Recruitment'.
Det mangler Brøndby fortsat, men ifølge Schmedes er man fortsat på udkig efter en til jobbet.
- Vi er fortsat i gang med en proces. Vi var meget sikre på, hvad vi stod og manglede i dette transfervindue, men vi har stadig investeret en smule i rekrutteringen og fik lidt ekstra kræfter ind, hvilket fik lidt af byrden væk fra mine skuldrer.
- Som sagt er vi fortsat på markedet, og vi håber, at vi kan tiltrække og skrive under med en snart, siger Benjamin Schmedes til 3point.
Brøndbys fodbolddirektør fortæller yderligere, at der er tale om en vigtig position og noget, der kan tage tid at finde.


Brøndby har tidligere på dagen annonceret, at klubben har styrket setuppet omkring Masterclass.
Læs mere om det her:

Brøndby IF












