Hjem igen? Tidligere AGF-profil håber på muligheder til sommer Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hjem igen? Tidligere AGF-profil håber på muligheder til sommer

Til sommer er den tidligere AGF-profil fri på markedet, men for nuværende har han ikke styr på fremtiden.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han har været i udlandet i flere år nu - skal Casper Højer nu hjem til Danmark igen?

Den tidligere AGF-profil har til sommer kontraktudløb i Caykur Rizespor, og for nuværende ser det ikke ud til, at karrieren fortsætter i Tyrkiet.

Men selvom sommeren nærmer sig med hastige skridt, er der fortsat ingen afklaring på, hvad Casper Højer skal efter sommerferien.

Det er heller ikke endeligt besluttet, at Casper Højer stopper i den tyrkiske klub endnu.

Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.

– Jeg har egentlig sagt til Rizespor, at jeg vil vente med at tage en beslutning, men det kommer an på de muligheder, jeg får. Der er ingen grund til at sige nej til noget.

- Jeg vil forhåbentlig få en masse muligheder at vælge imellem til sommer, siger Casper Højer.

Indtil videre fokuserer den danske back på at gøre arbejdet færdigt i Tyrkiet, hvor han også bærer anførerbindet for Rizespor.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Casper Højer har tidligere udtalt i et interview med Campo, at AGF er det eneste, der tænder ham i Danmark.

Læs mere her:

Casper Højer er snart fri på markedet: Det er AGF eller udlandet

Mest læste

Notifications

Notifikationer