Det er ekstremt dårligt nyt for Superligaen
Der er ingen grund til at fejre, at Super League har mistet sit sidste medlem.
I husker måske de cirka 48 timer i foråret 2021, hvor europæisk fodbold truede med at falde fra hinanden.
Seks Premier League-klubber, Real Madrid, FC Barcelona, Juventus og de to Milano-klubber ville lave en lukket liga, hvor andre storklubber også skulle inviteres med.
Der var et skrabet website, nogle tynde pressemeddelelser og et bizart midtnats-tvshow med Real Madrid-præsident Florentino Pérez, hvor han skød med verbalt skarpt på alt og alle og krævede, den lukkede liga blev virkelighed.
Det amatøragtige oprør faldt fra hinanden på sølle vis, og efter at have ligget i rendestenen og gispet og stønnet stødvis i en håndfuld år, døde Super League endelig i sidste uge.
Det ligner en god nyhed, at forsøget på at smadre fodboldverdenens solidaritet er ovre.
Men desværre er det i virkeligheden tegn på, at de største klubber i verden og deres allierede har fået nærmest alt, de kunne have ønsket sig fra Super League.
Pengene og magten
Super League skulle give de største klubber i Europa et vandfald af penge, så de kunne være de største for evigt.
Den lukkede Super League er død, men til gengæld har storklubberne fået det, lige som de vil have det inde i fodboldens system.
Champions League har vokset sig større, og ligesom i Superligaen spiller man om det, en dejligt besnærende forklaring, fodboldfolk har svært ved at sige nej til.
Resultatet er, de største klubber får en endnu større bid af kagen, hvis de lever op til favoritværdigheden, hvilket al markeds- og dermed fodbold-logik siger, at de store gør over tid.
Ved klub-VM er de europæiske deltagere sikret en vanvittigt stor del af præmiepengene, hvad end de klarer sig godt eller ej.
Real Madrid, der blev en kæmpe fan af Gianni Infantinos klub-VM efter Super League-fiaskoen, har foreslået allerede nu at spille klub-VM hvert andet i stedet for hvert fjerde år.
Og mens klub-slutrunden hvert andet år ikke har gang på jord endnu, har UEFA ifølge The Guardian givet sig og nikker ja til at udvide klub-VM fra 32 til 48 hold i 2029.
Super League som trojansk hest
I har nok fanget, hvor jeg vil hen.
Hvorfor skal Real Madrid, FC Barcelona, Manchester United, Liverpool, Juventus og de andre superklubber døje med demonstrationer fra vrede fans og voksen-skældud af alverdens journalister, når de kan få det hele i systemet?
Og det er derfor, jeg ville være voldsomt bekymret, hvis jeg ejede en dansk fodboldklub.
Måske ikke FC København og FC Midtjylland, for de er så tilpas langt oppe ad UEFA-ranglisten i dag, at de nok skal tjene godt og holde sig inde i varmen i Europa-turneringerne.
Men resten?
Det ser ikke godt ud.
Skidt nyt for Superligaen
En anden, mindre charmerende bagside ved, hvordan klub-VM, Champions League og Premier League bare vokser og vokser, er som i ethvert andet monopol, at man ikke har noget problem ved at udsulte konkurrenterne.
I de seneste år har Serie A, Ligue 1 og den belgiske liga haft voldsomt svært ved at sælge deres medierettigheder til samme pris som tidligere, og det går direkte ud over klubberne.
Det er samme mekanismer som i tech, finans, ja snart sagt alt: De store vokser sig større og udnytter deres magtposition til at sikre sig selv, og så blæse være med konkurrenterne.
Det kan også ramme Superligaen på for eksempel en tv-aftale, hvor der allerede i dag betales mere årligt for Premier League og Champions League sammen end for at vise dansk fodbold.
Læs mere om Superligaens tv-aftale her
Det er fedt for FC Midtjylland at klare sig godt i Europa League og flot af FC København at have været i Champions League tre af de fire seneste sæsoner.
Rutsjer man først ud, bliver det svært at komme ud igen, og jeg forstår, det er fristende at sige, det bare handler om at gøre det godt på banen og matche klubber som Bodø/Glimt.
Men imens fortsætter forskellene med at vokse, og Real Madrid gav kun fodboldspillet en sejr ved endegyldigt at dræbe Super League, efter den upopulære pirat-turnering reelt havde opnået alt, den skulle.
