AGF-profil overvejer karrierestop efter sæsonen
Henrik Dalsgaard føler sig nødsaget til at overveje om kroppen kan spille fodbold efter sommerferien.

Karrieren har budt på 27 landskampe, udenlandsophold, danske mesterskaber og nu fører han Superligaen med AGF.
Men Henrik Dalsgaard fylder 37 år til sommer, og måske er det tid til at sige stop.
Viaplay har spurgt AGF's veteranforsvarsspiller om han overvejer at indstille karrieren.
- Det tror jeg, at man er nødt til, når man når op og bliver 37. Så skal man selvfølgelig begynde at overveje det, fortæller Henrik Dalsgaard i et interview til Viaplay.
- Det er jo ikke sikkert, at man selv er herre over det den ting, så det overvejer jeg også ja. Men der er ikke noget, der er skåret i granit endnu.
- Jeg har haft en fuldstændig fantastisk fodboldkarriere, i forhold til, hvad jeg troede, jeg skulle, da jeg kom fra Serie 2, fortæller Henrik Dalsgaard, der understreger, at han bare nyder at spille fodbold på øverste niveau i øjeblikket.
Du kan se Viaplay snakke med Henrik Dalsgaard om et muligt karrierestop nedenfor.

Efter mange år i udlandet kan en AGF-fanfavorit snart vende hjem.

AGF












